Automatisering af campingpladser
PayVends campingsystem er udviklet til at optimere og automatisere en lang række funktioner i forbindelse med driften af campingpladser. Systemet giver kunderne mulighed for nemt at betjene sig selv på alle tider af døgnet, hvilket aflaster
pladsens personale. Og pladsens ledelse får let administration og overblik over alle funktioner og ydelser.
Campingsystemet automatiserer og optimerer følgende:
- Ind- og udkørsel
- Hytteadministration
- Adgangskontrol
- Forbrugsafregning
- Annoncering og selvbetjening via Infomater
- Integration til bookingsystemer
Let selvbetjening før og under opholdet
Med et elektronisk campingkort kan kunderne selv administrere overnatninger på campingpladserne. Både bookinger og indbetalinger på kortet kan ske via Internettet, og her fra har kunderne fuldt overblik over, hvor mange penge, der er til
rådighed
på kortet, samt hvor, hvornår og til hvad kortet er brugt.
På pladsen foregår betjeningen og administrationen af campingkort via Infomater, der opstilles i receptionen. Det er også her betaling og bestilling af serviceydelser på campingpladsen, som fx bestilling af morgenbrød, finder sted.
Det elektroniske campingkort kan også anvendes til administration af ind- og udkørsel, så kunderne har adgang til campingpladsen hele døgnet, eller på begrænsede tidspunkter, uden at den behøver at være døgnbemandet.
Fuldt overblik til administrationen
Hele løsningen styres centralt fra en PC. Her har pladsens ledelse det fulde overblik, og kan varetage håndteringen af adgangs- og forbrugskort, administrere hytter og bookinger, få vist videoovervågning, eller opstille tidsskemaer for automatiserede funktioner såsom låsning og åbning af døre på bestemte tidspunkter, samt håndtere Infomater og meget mere.
Vil du vide mere?
Kontakt Jan Pedersen på jap@payvend.com eller telefon +45 70 27 16 66 for yderligere information
