Løsninger

Igennem årene har vi udviklet en lang række komponenter, som hurtigt kan sammensættes og tilpasses den enkelte kunde. Har vi ikke det, der skal til på hylden, går vi selv i gang med at udvikle det. Og vi sørger for, at alt er gennemtestet, inden det møder virkeligheden.

HØJESTE KVALITET

Vi kan levere løsninger til alle ambitionsniveauer, men uanset kompleksiteten leverer vi altid i samme høje kvalitet. Vores kunders løsninger bliver så godt som aldrig ramt af funktionssvigt. Og hvis noget kører ustabilt, får vores servicefolk straks en besked, så de kan udbedre det, inden det bliver til et problem.

INTELLIGENTE LØSNINGER

Alle vores softwareprodukter er udviklet med afsæt i internetteknologier. Det giver dig maksimal fleksibilitet i forhold til kommunikation over internettet, fjernadgang osv.

SERVERPRODUKTER

Vores serverprodukter er baseret på Microsofts platforme og anvender avancerede teknologier såsom Web Services og SQL Server. Samtlige af vores serverprodukter kan anvendes i enten en lokalt installeret udgave, hvor kunden selv sørger for infrastrukturen – eller i en hosted udgave, hvor Payvend sørger for overvågning og drift af serveren. Det sidste er især en fordel for kunder, der ikke har den nødvendige ekspertise eller en it-afdeling til at supportere.

BETALINGSSOFTWARE

Betalingssoftware inkludere alle gængse betalingsmedier, hvor fysiske kortbetalinger, mobilbetalinger og WEB betalinger alle håndteres i Payvend´s løsninger. Payvend er registreret Microsoft samarbejdspartner og har således indsigt og kompetence indenfor softwareudvikling på samtlige af Microsofts platforme og produkter. Vores udviklingsteam arbejder efter nyeste principper inden for ”Agile Software Development”. Det sikre, at vi levere funktionelt software tidligt i projektforløbet, og at vores kunder er aktivt involveret i udformningen af den løsning, som softwaren skal understøtte.

TERMINALSOFTWARE

Payvends brugervenlige terminalsoftware anvendes af tusindvis af brugere i en lang række selvbetjeningssituationer. Terminalsoftware indbefatter løsninger for permanent monterede terminaler, der selvbetjenes af kunderne, og håndholdte trådløse løsninger, der anvendes af personale. Vores terminalsoftware er i stand til at samarbejde og kommunikere med en lang række standardiserede komponenter som chipkortlæsere, touch skærme, Bizz transpondere, intercom, tællerudstyr, laserbaseret måleudstyr, ANPR læsning af nummerplader, biometrisk aflæsning m.m.