Nyheder
apr 28

Payvend bliver medlem af GATE21

Som en del af vores strategi med GRØN TRAFIK, er vi blevet medlem af GATE21. På den måde får vi for eksempel mulighed for at teste vores koncepter af hos potentielle kunder.

GATE21 er et partnerskab som samler Regioner, Kommuner, Virksomheder og videns institutioner i Storkøbenhavn, for at accelerere den grønne omstilling.

Indsatsområderne hos GATE21 er energiomstilling, smarte byer & lokalsamfund, bæredygtig mobilitet samt cirkulær økonomi og ressourcer.

Hos Payvend har vi store forventninger til partnerskabet og vores medlemskab, og håber vi kan bidrage til grønne løsninger indenfor både bæredygtig mobilitet og smarte byer & lokalsamfund.

I Payvend arbejder vi løbende med at udvikle koncepter indenfor grøn trafik, og vi befinder os på et stadie med udviklingen, hvor GATE21 kan være med til at skabe samarbejdspartnere der kan give koncepterne kvalificering og vind i sejlene.

Den næste tid skal vi fremlægge de forskellige koncepter for fx projektledere og kommuner gennem GATE21, og vi glæder os til den rejse vi skal på sammen med de øvrige medlemmer i GATE21.